Klip fra ferniseringskoncerten 4. januar 2025. “Lyd og Poesi fra Dødishuller” med Vibe Ulbrandt og Niels Ulbrandt. Digtet “Vandspejlet” og nattergalens melodier.
Uropførelse af værket “Nikkende Kobjælde” for cello og klaver, af Vibe Ulbrandt. Hver sats indledtes med et digt, der beskriver blomstens livsfaser fra fødsel til død. På væggen hænger noder som kalligrafi, hvor en takt fra hver sats er forstørret. Samme dag blev Niels Ulbrandts værk “Vandspejlet” for cello og klaver også uropført.Toneregn: Niels Ulbrandt, Vibe Ulbrandt og Malthe Volfing Højager.
Uropførelse af værket “Lyden af Langemose” af Vibe Ulbrandt. Solo optræden med digtoplæsning i en lydcollage skabt af instrumenter, stemme og loop-pedal. Dans med rammetromme efter digtet “Tango”, hvor fremtiden byder fortiden op til dans – og der findes kun JA.Vibe Ulbrandt udstillede visuelle værker af Nikkende Kobjælde, der vokser i Mols Bjerge. Hun har fotograferet den samme plante gennem flere måneder, og det har inspireret til en beskrivelse af livets faser med fotos og skitser af blomsten, samt node-kalligrafi der matcher den musikalske komposition ved at forstørre en takt op fra hver af de seks satser.Foto af Nikkende Kobjælde i dens mest fertile stadie, der matcher satsen “Mazurka” i kompositionen. I digtet om blomstens livsfaser, beskrives dette stadie som: “Et dragende sort hul – livets cyklus fortættes – lyser omkring mig”
Vibe Ulbrandt har lyttet til melodier fra nattergal og solsort. Melodierne er kommet med i både lydinstallation på udstillingen, samt til koncerter. Fuglestemmerne blev også til visuel kunst, her som en stor mobile med titlen “Sangen blev hængende i luften”, der viser nattergalesang som grafisk bevægelse.
Digtet BjørnevogterenSnapshots fra processen i LangemoseVibe Ulbrandt udstillede digte som kalligrafi i vinduerne. På nogle spots i Tingsalene kunne man følge med i kunstnertrioens proces i Mols Bjerge i de tre dødishuller Helligkilde, Tinghulen og Langemose.“Helligkilde”, oilemaleri af Karina Asta Jensen. Motivet er det store dødishul med navnet Helligkilde, opkaldt efter en kilde man stadig kan se som et dybt øje omkranset af siv, hvis man går op til kanten blandt træerne til venstre i billedet.
